Når jeg arbejder med de rå naturmaterialer mærker, giver det mig en helt særlig oplevelse af indre ro og stille glæde.

 

Om morgenen går jeg ned til stranden for at finde de ting som strømmen har ført ind eller gjort synlig på en ny måde i løbet af natten. 

Når jeg går ind i skoven efter materialer, oplever jeg den på en anden måde. Jeg sænker tempoet og åbner op, hører mere, ser de små mønstre, fornemmer duften, og nyder alle de små detaljer.

 

Sten, skaller, grene, bark, glas og blade bliver en del af mine malerier, ikke som pynt, men som bærende elementer i værkets fortælling. Hvert materiale rummer spor af tid, vejr og liv, og når jeg integrerer dem i mine billeder, opstår der en særlig forbindelse mellem kunstværket og naturen selv.

 

Mine værker bliver en co-creation med naturen, hvor vi hver har indflydelse. En symbiose mellem det strukturelle og det organiske og uperfekte. Det giver også iagttageren en påmindelse om, at vi ikke står udenfor naturen – men er en del af den. En forbundethed, som også påminder os om vores ansvar for at passe på den verden, vi lever i.