
Velkommen til
Her finder du malerier, der er lavet for at bidrage til ro og balance ind rummet, om det er børneværelset, entréen, stuen, venteværelset heller noget helt andet
Nogle gange følger der en lille historie eller et digt med maleriet. Læs den lille fortælling, der uddyber kunstværkets sjæl.

Kunst med en fortælling
Hvert maleri er mere end blot et billede; det er et udtryk for følelser og tanker. Jeg tror på, at kunst skal berøre og inspirere.
Se, hvordan rå naturmaterialer smelter sammen med farverne og skaber unikke udtryk. Måske gemmer der sig en historie eller et digt under maleriet

Inspiration til dit rum
Mine malerier er skabt til dig, der ønsker at udsmykke dit hjem, børneværelset eller din arbejdsplads med unik kunst, der skaber ro og plads til refleksion.
Udforsk samlingen og find det værk, der taler til dig og skaber den stemning, du ønsker i dit rum.
Vandfarve med sten, flintesten og glasskår fra stranden i Koldby Kaas, Samsø
Ballerina i farver
Stenene har båret deres historie længe før danserne løftede armene.
Naturens mønstre er blevet til gennem tid, vind og vand – som små spor af den dans, de selv har været en del af.
Nu hviler de på ballerinaernes lette kroppe, som om de ved noget om tyngde, ingen andre kender.
For ballet ser let ud, næsten som om man svæver, men bag hvert spring gemmer sig styrke, smerte og tusind gentagelser.
Måske er det derfor, de passer sammen.
Stenen og danseren. Den ene formet af naturens langsomme bevægelse, den anden af menneskets vilje til at danse, selv når det er svært.
3 små billeder i ramme, uden glas sælges samlet for 800 kr eller 300 kr stk
Træet
Træet stod midt mellem det, der var ved at forsvinde, og det, der endnu kunne reddes.
Til højre slikkede ilden op ad himlen, som om den ville tage farverne med sig. Men træet blev stående, stille og mørkt, med rødderne dybt i det, der havde været.
De blå firkanter svævede omkring det som minder – små vinduer til steder, tider og mennesker, der engang hørte til her. Nogle hang højt, andre var allerede faldet tæt på jorden.
Nederst lå barken som en ujævn sti. Ikke død, men efterladt. Bark, der engang beskyttede træet, og som nu lå foran det som spor gennem det svære.
Måske er det sådan, vi kommer videre: Ikke uden ar, men ved at lade det, vi har mistet, blive til en vej gennem flammerne.
Billedet er akryl på lærred, med bark fra et fældet lærketræ. Måler 100x80 cm Sælges for 5000
Tre skikkelser ved solnedgang
En mor står mellem sine børn ved solens sidste lys,
af glasskår slebet bløde af havet, muslingeskaller og små sten.
De ser mod horisonten og forstår måske det, vi ofte glemmer:
at kærlighed er at stå ved siden af hinanden, mens verden forandrer sig.
Fuglerede i aftensol
I reden sidder far og mor, formet af muslingeskaller og sten,
mens de to unger hviler under himlens stille farver.
Havet har slebet dem alle, som tiden sliber os:
ikke for at gøre os hårdere, men for at lære os at høre til.
De to billedet sælges samlet for 500 kr